Planlægning

Jeg er ved at gøre mig klar, til min længere rejse til Kenya. Jeg kender programmet nogenlunde for de første 3-4 uger. De resterende uger tager jeg med sindsro. Jeg ved, at jeg nok skal få rodet mig ud i nogle sjove udfordringer. Derfor er planlægningen hjemmefra også bredspektret, for at kunne imødekomme alle udfordringer.

 

Helbred

Da jeg ikke skal være en normal turist, så har et godt forebyggende vaccine program været nødvendig.  Se mere om vacciner her.

Ved forebyggelse af Malaria er lange bukser, langærmet T-shirt og lukket sko værd at anvende om aftenen, natten og tidlig morgen. Samt myggenet og insektspray. Der findes tøj, der allerede er imprægneret med myggeafvisende midler.

Samtidig har jeg sat mig ind i, hvordan jeg kan rense mit eget vand. Både ved hjælp af kemiske tabletter. Men også hvordan jeg laver mine egne filtre af sand og kul. Ikke fordi jeg forventer, at skulle leve i bushen i flere dage. Men fordi det er relevant på bare længere hiking ture.

Skulle uheldet alligevel være der, så har jeg krydret det hele med en forsikring uden for EU.

 

Valg af rejsestil bestemmer din bagage

Jeg har tænkt mig at gå på lidt backpacker stil. Ikke fordi jeg nødvendigvis skal leve som klassisk backpacker. Men fordi at rejse let giver bedre mulighed for mobilitet. En stor tung kuffert er faktisk ubegribelig begrænsende. Ved at undersøge gode rejseråd, er mit valg endt på en 45 liter rygsæk. Den er stor nok til at rumme en del. Samtidig lille nok til, at jeg skal overveje, hvad der reelt er nødvendigt at tage med.

Samtidig beskytter jeg min krop bedst mulig, for de mest klassiske smerter ved at skulle bære på alt for meget oppakning. Men mon ikke der falder et par tips af om selvbehandling alligevel? Er man ikke øm under en rejse. Så har man slappet for meget af.

Rygsække har kun en overset ulempe. Det er når de skal fragtes med fly. Bælter og lynlåse sidder hurtigt fast i andet bagage. Så den kan ende med at gå i stykker, før rejsen egentlig er begyndt. Derfor kan man købe transportposer til rygsække. Eller du kan investere i en rygsæk, hvor du kan skjule bælterne m.m.  Er man lidt mere til de alternative løsninger, så er en nederdel fra en genbrugsbutik med masser af stretch en perfekt løsning. Den kan samtidig smides væk igen uden sorger. Pointen er jo at have mindst muligt.

Flere rejseråd til at få din bagage sikkert frem kan blandt andet ses her

 

Travel gadgets

Der er ubegrænset mængder af travel gadgets at tage med for at forsøde dit liv. Jeg har valgt to ud, som jeg håber vil gøre min rejse mere behagelig.

Scrubba wash bag er valgt for at afhjælpe mig med min lille bagage. I princippet er det et lille vaskebræt pakket ind i en pose, som du kan lukke til. Ved håndkraft kan du så skrubbe dit tøj. Skylle efter og hænge op. Den skulle efter sigende være bedre, end at håndvaske. Har man en gang været i Kenya, så ved man, at de støvede veje ofte giver et behov for at vaske tøj. De fleste hoteller tilbyder tøjvask. Men ikke nødvendigvis, når man sover på hostels eller bruger airbnb. Jeg glæder mig til at afprøve den, da jeg har læst både gode og dårlige anmeldelser. Men holder den, hvad den lover, så vil den blive fast inventar på rejser fremover.

Power bank er mit håb om nem tilgængelighed til mine omgivelser.  Kenyanerne kan godt lide, at man sender en sms om, at alt er vel både under og ved ankomst til ny destination. Det giver også dig en behagelig tryghed under rejsen.

 

Massage 

Jeg tager på denne tur for at lære mere om massage i andre lande. Her arbejder jeg fortsat mod at skabe kontakter og oplevelser.

 

Sightseeing 

Den her gang har jeg haft masser af tid til at undersøge, hvad jeg gerne vil opleve af Kenya. Jeg har selvfølgelig et håb om at møde et par elefanter og en giraf i en national park. Men ellers har jeg sigtet lidt på de mindre kendte ting i Kenya.

Jeg skal blandt andet ud på en ø i Victoriasøen, og se vægmalerier, som er dateret mellem 2-3000 år tilbage. Jeg har også fundet en knap så kendt Canyon, som skulle være lige så smuk som Grand Canyon.

 

 

Submit a comment

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s